Udnyt skoven på den rigtige måde

Her i Danmark har vi rigtig mange smukke skove. Vi har næsten altid én tæt på os, og det lyder jo i sig selv fantastisk. Det mindre fantastiske er, at vi ikke er specielt gode til at udnytte skovene. De færreste af os bruger skoven på den rigtige måde. Vi ser den bare som et tilfældigt sted og ikke som et frirum fyldt med fantastiske oplevelser. Skoven er nemlig noget af det mest fantastiske, der findes. Man finder næsten ikke et mere afslappende sted. Derudover er der også rig mulighed for at lave alverdens ting og ikke mindst for at møde smukke planter og søde dyr.

Du har også langt flere muligheder i skoven, end du lige tror. Hvis du blot medbringer båludstyr, har du lys til hele natten og mulighed for at lave noget rigtig lækkert mad. Det gør det også muligt at tilbringe flere dage end bare én i skoven, da et bål både kan forsyne dig med mad, varme drikke og varme. Nogle overnatninger eller bare en god tur med en ven er dog kun én af de mange muligheder, skoven byder på.

En anden fantastisk mulighed er motion. Skoven byder på ufatteligt mange muligheder for at dyrke motion. Du kan tage en beroligende løbetur, mens du hører på træernes hvisken, eller du kan styrte op ad store bump og ned ad udfordrende bakker på din mountainbike. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvilken slags sport du kan bruge skoven og naturen til, men disse to er rigtig gode bud, som er forholdsvist nemme at gå til.

Pointen med alt dette er, at vi bør gøre os selv og hinanden opmærksomme på, at skoven altså er en helt ny verden af muligheder. Du kan bruge den til næsten lige, hvad du ønsker, så længe du stadig passer på de smukke omgivelser. Så gør dig selv en tjeneste: Glem ikke skoven, og glem ikke at bruge den til det, den er beregnet til. Om du vælger at gøre det alene eller vælger at tage vennerne med under armen, er helt op til dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *